Vi er beliggende kun 50 minutters kørsel fra København, så der er god mulighed for at tage på en dagstur til hovedstaden. Vi hjælper gerne med at bestille parkering, finde offentlig transportmiddel eller information omkring attraktioner.
Nyttig hjemmeside:
Copenhagen Card:
Et København-kort giver gratis adgang til mere end 80 attraktioner, fri offentlig transport i hele Københavnsregionen, et København bykort, rabatter på ture, museer og andre oplevelser samt rabat på udvalgte restauranter, cafeer og barer. Det er muligt at købe et kort der er gyldigt i henholdsvis 24, 48, 72 eller 120 timer. Klik på linket herunder for yderligere info.
Parkering:
Hvis du ønsker parkering centralt i København, kan vi anbefale parkeringspladsen Vesterport, Nyrupsgade 43. Her er:
- 634 pladser, heraf 25 pladser til elbiler
- Max kørehøjde: 2,15 m
- Tæt på bla. Tivoli, Wallmans, Palads, Imperial, Det Ny Teater
- Betaling: kontant, dankort, EasyPark App, Mastercard, Q-Park AP, Visa, QuickCard
- 1 time (afregnes pr. påbegyndt time): 44 kr.
- Max døgntakst (pris for 24 timer): 320 kr.
- Åbningstider: mandag-søndag indkørsel: 00-24 og udkørsel: 00-24
For at se øvrige parkeringsmuligheder i København klik på linket nedenfor.
Offentlig transport:
Planlæg din rejse med offentlig transport via Rejseplanen.dk. Her kan du finde afgangstider, priser, se mulighed for at tage cykel med m.m. gældende for al offentlig transport i Danmark.
Der er for tiden vejarbejde omkring Ringsted Station, så vi anbefaler at du i stedet tager enten regionaltog fra Borup Station eller Regionaltog/S-tog fra Ølby Station. Der er gratis parkering på begge stationer.
To børn under 12 år kan rejse gratis med offentlig transport, når de følges med en voksen med gyldig billet eller kort. Et barn på 12-15 år betaler børnepris og kan gratis tage et barn under 12 år med på sin billet.
I DSB tog kan hunde og mindre dyr, der under hele rejsen er i en transporttaske, transportkasse eller bur, medbringes gratis. De maksimale mål på tasken eller kassen er de samme som bagage (100*60*30 cm). Medbringer du en hund, der ikke transporteres i taske eller bur, skal den være i snor og du skal købe en børnebillet. Rejser du med en fører- eller servicehund, er det gratis.
Hvis du medbringer cykel i DSB tog skal du huske at købe en cykelbillet. Du kan købe billetten i DSB’s app. Klik på nedenstående link for at se hvordan du gør. I DSB’s app kan du betale med Dankort, VISA-Dankort, VISA, VISA Debet/VISA Electron, MasterCard og Maestro.
Der er mulighed for at købe et citypass, som giver fri rejse i 24, 48, 72, 96 eller 120 timer i Københavnsområdet og/eller på Sjælland. Hvis du skal rejse fra Ringsted Station til København H, så skal du vælge et City Pass X-Large. Hvis du derimod stiger på toget på Borup Station eller Ølby Station, skal du vælge et City Pass Large. Klik på linket herunder for yderligere info.